Alt er første gang.
Det er første gang, at den her variant af mig, skriver et ord overhovedet.
Når jeg skriver igen imorgen, vil det være første gang igen - fordi jeg så ikke længere er den person, som jeg er nu idag.
Det lyder skørt og ligegyldigt.
Men det er altså den slags tanker, jeg har, når jeg har for meget tid og prøver at finde essensen i tilværelsen. Og det har jeg lige nu. Eller - jeg har bare ikke lige besluttet hvad, jeg skal bruge den tid, jeg har idag, til.
Måske fordi jeg har vage tømmermænd og gerne bare ville have at gårsdagens hyggelige samvær var fortsat for altid og altid. Jeg vil ikke være ensom.
Måske fordi jeg sidder her og har lukket mig inde i min egen osteklokke af en eksistentiel krise.
Måske fordi jeg nyder at ynke mig selv?
Jeg burde hanke op i mig selv. Men det har jeg ikke lyst til. Jeg vil hellere reddes. Kom, red mig! Vis mig at verden er skøn, og at min ensomhed kun findes inde i mit eget lille hovede (som dog er hele verden for mig).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar